Breaking news

Tjoh, hvis TV2 News kan sætte dén mærkat på snart sagt hvad som helst de sender, så kan jeg ved også. Og på grund af mine net-problemer har jeg jo ikke rigtig kunnet skrive de glade nyheder før nu.
Men altså: Elle kommer til Danmark! Danmark får sit eget Elle! Elle DK! Juhuu, jeg kunne næsten ikke få armene ned, da jeg så det. For ærligt talt, så har jeg i lang lang tid undret mig over, at vi ikke havde vores egen udgave af Elle, når nu både Norge og Sverige havde. Er vi så langt bagud? Til gengæld har vi jo min faste lover Costume, som jeg nok ikke kommer til at slippe lige med det første. Jeg er spændt på at se, om der er plads til begge blade i lille søvnige Danmark, og om de eventuelt kan ruske lidt op i den almene danskers modebevidsthed. Der er en del, der kunne trænge til det. Desværre må jeg vente til d. 22. september med at se resultatet...
Og så åbner Gina Tricot en butik i København til august. Ikke at det betyder noget særligt for mig, da jeg stort set aldrig er i hovedstaden, men man har da lov at håbe, at idéen spreder sig til Århus og resten af provinsen. For ligesom mode ikke fylder særlig meget i samfundsbilledet (i forhold til f.eks. Sverige, hvor modeblogging lader til at være det hotteste hotte, og enhver mere eller mindre anerkendt bloggerinde bliver inviteret til mode-events), så er der også en seriøs mangel på high street-kæder. I Århus hvor jeg bor, har vi gode gamle H&M, Zara, Bestseller-kædens butikker (Vero Moda, Only, Vila) og en lille bitte afdeling af Topshop i Magasin. Der er selvfølgelig flere af hver butik rundt omkring i byen, men helt ærligt.. Indtil for tre måneder siden var her ikke Topshop!! Vi har hverken Mango (dear God, why!?) eller Indiska! Men man har da lov at håbe, at flere modeblade = mere opmærksomhed på mode = flere high street-butikker. Ikke?
Nu skal jeg sove. Og FYI, jeg kunne blive ved i meget længere tid om dette emne. Og for eksempel opfattelsen af mode som et rigtigt stuerent "fag". Den tager vi en anden gang. Godnat!

Kommentarer
Postat av: Brigitte

Du har så evig ret.

Det er egentlig ret deprimerende.

Thank god for online-shopping, ellers rendte vi vel allesammen rundt og lignede kopier af hinanden, ligesom i 90erne hvor uniformen hed Levis-bukser, en t-shirt og de der gyselige Adidas handball-sko. Oh ve oh skræk....

2008-06-07 @ 13:06:54
URL: http://howaboutnooo.blogspot.com
Postat av: Anne

Brigitte: Du har også selv så evigt ret :)

2008-06-09 @ 14:55:09
URL: http://annev.blogg.se/

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress: (publiceras ej)

URL/Bloggadress:

Kommentar:

Trackback
RSS 2.0