TGIF

Lidt forskellige planer for i dag - alle af den gode slags. Indtil middag hygger jeg mig herhjemme med lidt kaffe og tv (måske endda lidt blog), og klokken 12 mødes jeg med min veninde Anne for at spise frokost og snaaaaakke. Enten før eller efter det regner jeg med at gennemsøge H&M for de runde chanelagtige solbriller, som Karoline tydeligvis har fået fat på. Mere har jeg vist ikke råd til at shoppe lige nu. Og finder jeg dem, bliver det allerede det 2. par solbriller jeg køber i år. Forleden var jeg nemlig et smut i H&M og fandt en bikinitop på tilbud til 9,75(!!!) kr og et par retro-inspirerede solbriller med spejlglas til 20 kr. En gang imellem er det bare herligt at shoppe. Billeder kommer om lidt.
Nåh ja, og så i aften er der jo fest. Skolen, hvor jeg gik i 10. klasse for fire år siden holder fest for gamle elever. Jeg og Anne mødes med nogle fra den gamle klasse til forfest, og så må vi se, om vi tager ind på skolen eller bare direkte i byen. Man er vel voksen.

Kommentarer

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress: (publiceras ej)

URL/Bloggadress:

Kommentar:

Trackback
RSS 2.0