anne v

Åh Gud! Nu er jeg jo i forvejen et ret følsomt menneske, og der skal ikke ret meget mere end en sød baby i en reklame til, for at frembringe en lille tåre i øjenkrogen på mig. Så prøv lige at forestille jer, hvordan jeg havde det i går. 12 timers bryllups-tv. Først blev jeg rørt, fordi man så klippet fra Mary og Frederiks bryllup, hvor hun kom gående ind til noget af det smukkeste musik i verden og han ikke længere kunne holde tårerne tilbage. Så blev jeg rørt, da man så det første glimt af Marie og hendes vidunderlige kjole, da hun var på vej ind i bilen på Schackenborg. Og så brød jeg ud i gråd, da hun kom gående op ad kirkegulvet og Joachim så ud, som om han næsten ikke kunne stå på benene mere og måtte støtte sig til de små prinser. Altså, altså. Det er jo bedre end den sødeste Hollywood-produktion. Det der med, at man har været så meget igennem (som de kongelige jo ofte har, fordi de står helt alene i søgelyset og det store pres), men så møder man den helt specielle person som bare gør alt det, der er sket tidligere, helt ligegyldigt. Jeg elsker det!
Billede: Et af de officielle bryllupsbilleder af fotograf Steen Brogaard