Dovenskab

Åh, hvad man ikke gør for at slippe for at gøre noget andet, som man ikke rigtig har lyst til. Lige nu sidder jeg for eksempel i totalt mørke på mit værelse, kun fjernsynet er tændt. Nej, det er ikke fordi, jeg har glemt at betale el-regningen. Og det er faktisk heller ikke sådan, at jeg er fanatisk miljø-forkæmper og nægter at tænde så meget som en sparepære (det ville heller ikke give så meget mening, jeg mener med fjernsynet, vel?). Næh, sagen er, at pæren i loftslampen sprang for en måned siden - eller er det efterhånden to - og jeg er simpelthen for doven til at gå hele vejen ned i kælderen for at finde en ny pære og skifte den. Og om lidt vil jeg putte neglelak på tæerne og drikke en kop grøn te, mens det tørrer - bare for at udskyde tandbørstningen. For jeg synes simpelthen, det er så kedeligt! Men god aften til alle jer, der sidder og læser blogge, fordi i liiige skal have fem minutters pause fra eksamenslæsningen. Eller opvasken. Eller noget.

P.S. Jeg havde tænkt mig at sætte et fint modefoto ind idet her indlæg. Jeg ledte i cirka halvandet minut. Så gad jeg ikke mere.

Breaking news

Tjoh, hvis TV2 News kan sætte dén mærkat på snart sagt hvad som helst de sender, så kan jeg ved også. Og på grund af mine net-problemer har jeg jo ikke rigtig kunnet skrive de glade nyheder før nu.
Men altså: Elle kommer til Danmark! Danmark får sit eget Elle! Elle DK! Juhuu, jeg kunne næsten ikke få armene ned, da jeg så det. For ærligt talt, så har jeg i lang lang tid undret mig over, at vi ikke havde vores egen udgave af Elle, når nu både Norge og Sverige havde. Er vi så langt bagud? Til gengæld har vi jo min faste lover Costume, som jeg nok ikke kommer til at slippe lige med det første. Jeg er spændt på at se, om der er plads til begge blade i lille søvnige Danmark, og om de eventuelt kan ruske lidt op i den almene danskers modebevidsthed. Der er en del, der kunne trænge til det. Desværre må jeg vente til d. 22. september med at se resultatet...
Og så åbner Gina Tricot en butik i København til august. Ikke at det betyder noget særligt for mig, da jeg stort set aldrig er i hovedstaden, men man har da lov at håbe, at idéen spreder sig til Århus og resten af provinsen. For ligesom mode ikke fylder særlig meget i samfundsbilledet (i forhold til f.eks. Sverige, hvor modeblogging lader til at være det hotteste hotte, og enhver mere eller mindre anerkendt bloggerinde bliver inviteret til mode-events), så er der også en seriøs mangel på high street-kæder. I Århus hvor jeg bor, har vi gode gamle H&M, Zara, Bestseller-kædens butikker (Vero Moda, Only, Vila) og en lille bitte afdeling af Topshop i Magasin. Der er selvfølgelig flere af hver butik rundt omkring i byen, men helt ærligt.. Indtil for tre måneder siden var her ikke Topshop!! Vi har hverken Mango (dear God, why!?) eller Indiska! Men man har da lov at håbe, at flere modeblade = mere opmærksomhed på mode = flere high street-butikker. Ikke?
Nu skal jeg sove. Og FYI, jeg kunne blive ved i meget længere tid om dette emne. Og for eksempel opfattelsen af mode som et rigtigt stuerent "fag". Den tager vi en anden gang. Godnat!

Cut 'n' colour

Bare uden colour. Ja altså, jeg skal klippes... Det er så skøønt! Når man har halvlangt hår og semi-pandehår, så går det virkelig ikke at der går hele fire måneder mellem klipningerne. Men det er efterhånden, hvad der er gået siden jeg sidst sad i frisørstolen. Det skyldes hovedsageligt dårlig økonomi. For jeg er øm omkring mit hår, så jeg går som regel til den samme frisør, og det koster jo 425 kroner. Men nu har min søde mor tilbudt mig at betale for en klipning. Hun ved at jeg ikke har det så godt, og hun ved også, hvordan hun kan muntre mig lidt op igen. Heldigvis. I samme omgang skal jeg prøve at inde en kjole til en 50 års-fødselsdag på lørdag. Jeg prøvede en super sød én i H&M i weekenden, men den er måske lige tanden for "pæn". Den minder lidt om ready to wear-delen af sidste torsdags udfordring i Project Runway - hvis der var nogen, der så det. Jeg selv var fuldstændig målløs! Den store avantgarde-kreation i pudderrosa flæser... Oh. My. God. Det var virkelig "heaven", som Michael Kors sagde. Men altså, H&M-kjolen ligner sættet til højre på billedet, bare med sort underdel, bindebånd i taljen og små pufærmer. Det er især sidstnævnte der gør, at jeg ikke helt ved om den bliver for sød. Vi får se.
Billede: Bravo TV

Netop!

Jeg har net igen!!! Åh, hvor skal det blive skønt at se alle de gode gamle blogs igen. Under krisen har jeg været nede på tre hver anden dag eller sådan noget... snak lige om en kold tyrker. Jeg håber ikke, alt for mange læsere er forsvundet!?

Pas

Ja, så er de tilsyneladende uundgåelige internet-problemer også overgået mig. Altså, lige nu har vi kun internet til en fælles computer herhjemme, og der gider jeg altså ikke at sidde og blogge - med mindre jeg har noget meget vigtigt at sige. Så de næste dage bliver der nok ikke så meget spas her på siden. Men jeg vender stærkt tilbage, stol trygt på det!

Ps. Jeg har mange solbriller, ja, det har jeg skrevet før. Men nu er mit eneste store klassiske par (a la Jackie O.) gået i stykker. Så jeg regner med at jeg skal forbi H&M og se, om jeg kan finde en erstatning. Normalt går jeg kun efter de lidt mere rå typer solbriller, da mit tøj i forvejen er ret pænt og sødt i det. Men en gang imellem er det jo omvendt, og jeg kan bedst lide at have et par solbriller til enhver lejlighed. Og det er måske den eneste del af H&Ms sortiment, som jeg ikke er helt opdateret på (altså: klassiske solbriller), hvilket gør det til lidt af en udflugt! Adieu.

Det er så yndigt...

Åh Gud! Nu er jeg jo i forvejen et ret følsomt menneske, og der skal ikke ret meget mere end en sød baby i en reklame til, for at frembringe en lille tåre i øjenkrogen på mig. Så prøv lige at forestille jer, hvordan jeg havde det i går. 12 timers bryllups-tv. Først blev jeg rørt, fordi man så klippet fra Mary og Frederiks bryllup, hvor hun kom gående ind til noget af det smukkeste musik i verden og han ikke længere kunne holde tårerne tilbage. Så blev jeg rørt, da man så det første glimt af Marie og hendes vidunderlige kjole, da hun var på vej ind i bilen på Schackenborg. Og så brød jeg ud i gråd, da hun kom gående op ad kirkegulvet og Joachim så ud, som om han næsten ikke kunne stå på benene mere og måtte støtte sig til de små prinser. Altså, altså. Det er jo bedre end den sødeste Hollywood-produktion. Det der med, at man har været så meget igennem (som de kongelige jo ofte har, fordi de står helt alene i søgelyset og det store pres), men så møder man den helt specielle person som bare gør alt det, der er sket tidligere, helt ligegyldigt. Jeg elsker det!
Billede: Et af de officielle bryllupsbilleder af fotograf Steen Brogaard

Nedtællingen er begyndt!

Jeg indrømmer gerne, at jeg på nogle punkter er en nørd. Og jeg kan simpelthen ikke benægte, at jeg er ultra-fascineret af de kongelige, selvfølgelig især kvinderne, og jeg må også indrømme, at jeg har en smule sommerfugle i maven over det royale bryllup på lørdag mellem prins Joachim og Marie Cavallier. Jeg ved ikke hvad der egentlig ligger til grund for min kongelige interesse, ud over at jeg nok aldrig har kunnet lægge den almindelige prinsesse-pigedrøm fra mig... Og så tror jeg især, det er påklædningen der fanger mig! Royal mode er jo en helt speciel gren af modeverdenen, og derfor er jeg fascineret af at se, hvordan de unge kvinder i Europas kongehuse formår (eller måske ikke formår) at balancere mellem de formelle kongelige og det mere unge. Og når jeg (i øvrigt sammen med min mor) sidder bænket foran tv'et fra tidligt lørdag morgen, så er det største samtaleemne garanteret, hvem der kommer, og hvad de har på!
Ud over (selvfølgelig) de danske royale er jeg imponeret af svenske kronprinsesse Victorias stil. Hun er kommet over sin usikre ungdom og stråler virkelig, hver gang man ser hende. Ligesom norske Märtha-Louise, efter at hun fandt manden i sit liv. Hvem elsker ikke en smuk kærlighedshistorie?


Billeder: Jennys kungliga blogg og Billed Bladet

Tillykke, mor!

I dag for 50 år siden fødtes en fantastisk kvinde: min mor. Det har vi fejret i dag med en hel dag i byen, lige fra brunch i morges til en øl ved 21-tiden. Og for lidt siden fik vi besøg af nogle af vores families bedste venner, som kom med jordbær og champagne. Så det er altså derfor, at der ikke er sket så meget herinde i dag. Nu skal jeg i seng. Godnat!

Next

Jeg synes, det er meget passende at mit forrige indlæg om SATC var mit indlæg nummer 200. Lidt milepæls-agtigt begge dele, ligesom. Nu skal jeg i bad, og så skal jeg ind og have fjernet alarmen fra min skindjakke. (Ja, det gjorde jeg også i går, men det var ikke i den samme butik, som jeg købte den, og de har åbenbart ikke samme alarm-system!). Så... på den igen. Så kan I forhåbentlig komme til at se et billede af den bagefter! Bye.

Premieren!


Billede: www.msn.dk

Så er det sket. Den længe ventede Sex And The City-film havde verdenspremiere i London i går. De fire hovedrolleindehavere så selvfølgelig blændende ud, alle fire i kjoler som deres respektive roller meget vel kunne have båret. Største og bedste overraskelse var Cynthia Nixon, som efter min mening var fejlfrit og virkelig glamourøst klædt. Men Sarah Jessica Parker undlod selvfølgelig heller ikke at leve op til Carrie Bradshaw's status som stilikon, iklædt en fantastisk grøn kjole og matchende Philip Treacy-hat. Men med premieren overstået opstår jo så et nyt problem. Hvordan skal man nogensinde kunne undgå at høre, hvad der sker i filmen, helt indtil den danske premiere, som først er om en lille måned?

Endnu en sommerdag

Vejret har igen i dag været fantastisk! Desværre ser det ud til, at vejret bliver dårligere fra i morgen, men så er det jo bare godt at vide, at jeg har nydt det rigtigt i dag. I går genfandt jeg et af mine all time yndlings-numre af Costume: August 2006. Jeg tror, det hængere meget sammen med, at jeg havde det fantastisk på det tidspunkt, og på en eller anden måde genoplever jeg den følelse hver gang, jeg åbner bladet. Det var bare ét af de tidspunkter, hvor alle artiklerne lige klikkede med, hvad jeg gik og tænkte på. Og hvor alt i øvrigt bare klikkede helt fantastisk. Jeg elsker sådanne tidpunkter. Nå, men i hvert fald fandt jeg endnu flere gamle sommerudgaver af Costume frem i dag - det er helt enkelt en skøn måde at genopfriske sommerstemningen på!

Face Hunter til Århus!

Face Hunter i London. Yndig, yndig pige.
Jep, den er god nok. På fredag og lørdag vil Face Hunter jagte stilfulde århusianere. Jeg bor i Århus, og jeg glæder mig helt vildt til at se, hvad der kan komme ud af det møde! Måske vil jeg også gå lidt rundt i byen og smugkigge for at se, om man eventuelt kan komme til at se på, når nogen skal fotograferes...
Billede: Face Hunter i London. Yndig, yndig pige!

Hvad skal jeg med udenrigsrejser...

... når jeg kan ligge på min terrasse i bikini med et glas iskold cola? Jeg har forresten købt en ny bikini (selvom jeg lige nu stadig render rundt i den gamle). Jeg kan vise den senere. Og så gladiatorsandalerne fra H&M, som jeg først købte og siden leverede tilbage. For så at gå og "mangle" dem, da det pludselig blev sommer. Nu har jeg købt dem igen.

Min far ER faktisk far til fire

...og jeg har lige siddet og spist morgenmad - udenfor! Første gang i år at det har kunnet lade sig gøre. Vaskeægte "Far til fire"-vejr. I dag er der et kultur-arrangement i min forstad, og min kæreste er en af arrangørerne, så jeg skal ned og se, hvad der sker i parken. Tænk, om jeg kunne være iført sådan en dejlig, blomstret kjole som Chloë Sevigny... Eller - inspireret af førnævnte film - et skønt, stort 50'er-strutskørt.

When tomorrow comes...

image299
Billede: www.fashiontoast.com
Gud, klokken er allerede næsten halv tolv, og her sidder jeg i nattøj og uvasket hår og har indtil videre kun fået tre kopper kaffe ud af dagen. Jeg er på ingen måde god til at komme i gang. Men hvad har man også weekenderne til, hvis det ikke skulle være at gøre alt i halvt tempo...? Hvis bare jeg lignede Clémence Poésy bare en lille bitte smule, så gjorde det jo ikke noget, at man gik rundt og så morgen-agtig ud hele dagen.

Reborn

For lige at følge op på gårsdagens indlæg om kropstyper, så lettede det faktisk rigtig meget at få det ud af verden. For sådan føles det nemlig nu; som om det er ude af verden. Da jeg gik rundt inde i byen i dag, følte jeg mig næsten genfødt. Det betyder ikke så meget, om min krop er perfekt - den er jo pæn nok, som den er! Faktisk synes jeg, jeg var lidt pænere i dag. Altså på en anden, mere grundlæggende måde, end når man har dullet sig op i weekenden. Jeg gik trods alt bare rundt i gårdsangersko og vådt hår. Så måske passer det virkelig, at hvis man først selv indrømmer over for sig selv, hvad det er, man ikke kan lide, så betyder det ikke så meget, hvad andre synes. Jeg har i flere år troet, at jeg vidste, hvordan min krop så ud. Men i går indså jeg, at jeg hele tiden har prøvet at vende og dreje mig og bilde mig selv ind, at jeg måske så anderledes ud.  Og jeg har været hunderæd for, at andre skulle indse min "brist" og synes, at jeg var grim. Men nu har jeg ligesom skrevet det ret offentligt. Så hvad er der at være bange for?

Udbytte af byturen: En sød, sød sommerkjole (det, man vist ville kalde sun dress på engelsk). Let og hvid og med fine akvarel-agtige blomster. Og så en stor, pudderrosa blomst med både elastik og sikkerhedsnål på, så den kan bruges lidt forskelligt, på tøjet og i håret. Begge (selvfølgelig) fra H&M. Jeg viser billeder i morgen. Nu vil jeg nyde solen!

Til staden

Ja, så går turen endnu en gang til byen - og H&M. Jeg så min veninde i den sødeste kjole med sommerfugle på i mandags, og den vil bare være den perfekte sommerkjole! Hun sagde, at hun havde set et par stykker i str. 34, så jeg må ind og se, om der er en tilbage til mig. På mig har jeg en sort kjole, sorte strømpebukser, hvide gårdsangersko, forskellige ringe og min taske med frynser. Og ja, alt er fra H&M...

Kropsfacon

Nu bliver jeg altså en smule seriøs. Jeg læste dette indlæg hos Modedullen, og det rørte altså et eller andet i mig. For det handler nemlig om, hvorvidt man kan acceptere sin kropsfacon (og det faktum, at man ikke kan ændre ved den), og det er noget, som har optaget mig virkelig virkelig meget i flere år. Nogle gange så meget, at jeg til tider har følt mig ikke bare almindelig og u-model-agtig, men uhjælpeligt grim.
Jeg tænker ofte (læs: flere gange om dagen) det samme som Modedullen; kan jeg mon se mig, som jeg virkelig ser ud? Når jeg for eksempel ser 9 gode billeder af mig selv og ét dårligt, er der altid en stemme i mit hoved, der siger, at det nok er det dårlige der viser virkeligheden, og at de gode bare er heldigt taget fra en eller anden vinkel, som ingen andre nogensinde ser mig fra.
Med hensyn til kropsfacon, så er min kropstype vist den misundelsesværdige, ifølge rigtig mange af de tests, som jeg i tidens løb har taget på nettet. Altså, jeg har almindelige skuldre, lille talje og en smule form på hofterne - meget harmonisk, siger testene. Og det er det da også. Selve kroppen altså. Men - og selvfølgelig er der et "men" - jeg har forholdsvis korte arme. Hvis jeg skal sammenligne med, hvad jeg har observeret er "normalt", så er mine arme vel ca. 3-4 cm. kortere. Det lyder ikke af meget, men jeg har bare set mig så blind på det, at jeg næsten ikke ser andet, når jeg kigger i et spejl.
Jeg er 165 cm høj og vejer mellem 50 og 52 kilo, hvilket giver et ret lavt BMI. Men jeg synes, at mine armes længde får min krop til at se meget bred ud. Min sunde fornuft siger mig selvfølgeli, at det er helt forrykt, men det er ikke desto mindre næsten det eneste, jeg tænker på, når jeg for eksempel står i et prøverum. Og det var det, jeg kom til at tænke på, da jeg læste det omtalte indlæg.
Er I andre derude, der har sådanne ting - store som små - som forstyrrer jeres krops-opfattelse?
For jer, der undrer jer, så er her et billede af mig i fuld figur:
image291
Ps. Den lille stemme i mit hoved er allerede i gang med at argumentere for, at jeg slet ikke ser sådan her ud, men meget værre. Faktisk trak jeg vist skuldrene ned, for at få armene til at se længere ud. Og faktisk har jeg jo kjole på, og så kan man ikke se, hvor langt nede benene starter. Etc. etc...

This time I mean it!

Søde Silje foreslog mig, at jeg for alvor rydder op i garderoben og finder ud af, hvad jeg mangler, og derefter går på jagt efter netop disse ting. Og det giver jo også ret god mening, når man som jeg nemt bliver forvirret, når man kommer ind i en butik, og ender med at komme ud med en masse ting, som man egentlig ikke kan bruge til noget, fordi basen mangler.
Altså; resten af min søndag skal gå med at rydde op og skrive ned. Og i morgen - når jeg skal rundt med ansøgninger - vil jeg forsøge at forbedre min garderobe, eller i hvert fald gøre den brugbar. Heldigvis kan man jo godt se tv samtidig med at man ordner tøj, så jeg skal blandt andet putte nogle afsnit af Sex and the City på dvd-afspilleren, samt se 2. afsnit af Kongemordet (ser ud til at være gedigent svensk drama-håndværk!). Middagen står på hjemmelavet pizza, og senere i aften skal jeg have mig en smoothie. Aaaah

I dag har det endelig været varmt nok til, at jeg kunne have mine nye, skønne chinos på! De kommer til at hænge på min bag i et pænt stykke tid... Og nåh ja, sandalerne! Jeg viser dem i morgen. Nu skal her sorteres!

Bytte bytte købmand?

Jeg er bare så træt af min garderobe. Det virker, som om jeg langsomt får bygget noget op, men alligevel kan jeg ikke helt bruge det. Der mangler altid lige et eller andet vigtigt. Som for eksempel nogen enkle t-shirts. Så hver morgen er jeg ved bare at beholde nattøjet på, fordi jeg ikke kan overskue at skulle til at vælge tøj.
Er der mon nogen derude der vil bytte garderobe med mig? Eller er der bare nogen, der har nogen gode råd til, hvordan man nemt kan gøre sin garderobe brugbar? Jeg tror, jeg har ramt en mur eller noget...

Lige nu sidder jeg i solen med min kæreste, som sidder og spiller skak med en computer. Alt er ret nemt, når man sidder sådan, så jeg smutter igen. Undskyld, jeg ved, at det er sjovere, når der er billeder i indlæggene. Men jeg købte et par sandaler i H&M i dag, det kan være, jeg lægger dem ind senere!

Tidigare inlägg Nyare inlägg
RSS 2.0