Udsalg!!

I morgen starter udsalget i de fleste butikker, og det er nok også dagen, hvor de fleste skal ind og bytte julegaver. Udsalget er en fantastisk mulighed for at få fingrene i nogle ting, som man længe har kigget på, men ikke haft råd til, og så er det også en mulighed for at købe nogle ting, som man måske ikke liiige står og mangler eller vil komme til at bruge mange gange. For at være forberedt har jeg lavet en liste over de ting, jeg skal kigge efter:

Sort tørklæde - et af de almindelige fra H&M som er skønne, bløde og neutrale. Jeg mangler et tørklæde at have på til min nyindkøbte falske pels.
Hverdagsbluser - enkle langærmede bluser i afdæmpede farver mangler jeg simpelthen hver eneste dag. Jeg må kunne finde nogle fine og billige skjortebluser high street.
Vid nederdel - i en fin farve, a la Mary-Kate Olsen i Nylon (og også gerne en stribet bluse dertil). Simpelthen et must-have til foråret!
Accessories - som for eksempel en taske, der er lidt mere sæsonpræget. En gang imellem må man have lov at skeje lidt ud, og her er udsalget jo perfekt.. Jeg kunne tænke mig en taske med frynser, som jeg kan bruge til forår/sommer, og en stor clutch, som jeg kan bruge til fest.
Festtøj - enten kjoler eller toppe er måske det allerbedste at lede efter på udsalg! Her er der jo tale om tøj, som man ikke bruger så ofte, og som derfor gerne må være mere sæsonpræget. Jeg vil især lede efter en top i vinterens pink og en kjole med pynt eller et fint mønster.

Jeg håber på at finde det meste billigt, da julemåneden som sædvanlig ikke har været mild ved pengepungen...

P.S. Andre ting, som jeg håber at finde i morgen, og som jeg i hvert fald MÅ have til min forårsgarderobe er et smalt taljebælte, en hat i klassisk gangster/herre-model, en lang cardigan, og en top med blonder, som jeg kan have på til julefrokosten i morgen.

Jeg ønsker mig...

Sidder netop nu og kigger rundt på H&M's online shop, og gud hvor er der mange fine ting, jeg gerne vil have. Disse fire står allerøverst på ønskelisten (og jeg skulle gerne bære alle fire på samme tid!), så hvis nogen skulle have lyst til at sende mig en lille gave...?
image98image95
   
image96image97
T-shirt, herreafdelingen, 74,50 kr
Hat, herreafdelingen, 79,75 kr
Nederdel, 149 kr
Parkacoat, 249 kr

Dagens ønskeoutfit

image82

Åk ja, sådan ville jeg gerne se ud i dag. Lyst hår er bedre til Ahsley, synes jeg, men tøjet er så flot! Oversized bluse, strømpebukser og pels... afslappet og übercool!

En tur i byen og stadig i tvivl

image81

Jeg har været i H&M, for at se fusk-pelsen i virkeligheden, som Linn (www.linngustafsson.blogg.se) rådede mig til. Og jeg prøvede den 3(!) gange, uden at blive mindre i tvivl om, hvorvidt jeg skal købe den...
Jeg kan hverken beslutte om den ser billig ud eller om jeg kommer til at bruge den - og oven i det, var der INGEN andre i butikken, der overhovedet kiggede på den - dårligt tegn? Pelsen har forresten en lidt mørkere farve i virkeligheden, som man kan se på billedet ovenfor.

Købe eller ikke købe?

image79

Jeg har forelsket mig en lille smule i denne fine fusk-pels fra H&M, som bare koster 129 kroner! Men jeg ved ikke, om jeg får lejlighed til at anvende den... nogen gode råd?

Dagens ønskeoutfit

image65
I dag er jeg nok lidt inspireret af gårsdagens indlæg om sort og hvid. I hvert fald har jeg lyst til at være helt minimalistisk klædt, som for eksempel i dette outfit.

Hvid top, Chloé
Sorte jeans med rå lynlåse, H&M
Sort lædertaske, enkel og cool, JAS MB
Sorte støvler, Asos.com
Mørkerød neglelak, H&M
Stjerne-øreringe, H&M

Dagens shopping

Kl. ti i formiddags var jeg i H&M for at se Roberto Cavalli-kollektionen. Jeg ønskede mig egentlig ikke noget af det (det skulle da lige være en af de smukke aftenkjoler...), men det var sjovt at se, hvordan en hel bunke kvinder stod og masede og skubbede til hinanden for at komme til :)
Bagefter tog jeg en lille tur rundt i butikken og købte disse to store basis-t-shirts (str. 40 for oversized effekt). Desuden fandt jeg en fin pelskrave, som skal være det glamourøse 40'er-indslag i min garderobe denne vinter.
image44 image45

Jeg så også en utroligt fin kuverttaske i metallic farve, som jeg tror, jeg må tilbage og købe i morgen, for jeg har ikke kunnet stoppe med at tænke på den! Min eneste bekymring er, at jeg ikke er særligt god til at begrænse indholdet i min taske, heller ikke til fest. Jeg skal helst have en kæmpestor taske, som jeg kan ha alt muligt i... Har I samme problem med kuverttasker?

Dagens ønskeoutfit

I dag har jeg lyst til at være enkel og afslappet på en stilet måde, a la Ashley Olsen.
image42
Skjorte og bukser fra Topshop
Solbriller og taske fra H&M
Sko fra Asos

Nå, nu skal jeg ned og lave mad :) Vi ses senere!

Sienna Miller

I sidste måned var månedens stilikon i Costume Sienna Miller. Jeg har (igen) forelsket mig i hendes hverdagsstil, som bare er så cool og feminin på en gang! Her er nogle af de billeder, som Costume bragte:

image34image35
image36image38
 
Efter at have set Sienna med leopardprintet tørklæde i alternative farver, kan jeg selvfølgelig ikke forestille mig at kunne leve uden sådan et, så det er garanteret på shoppelisten fra nu af! Jeg er også vild med hendes afslappede fest-look med lårkort glimmer-kjole og en kort pelsjakke.
Hvilke af Sienna Millers oufits synes I bedst om?

Shopping i morgen!

Jeg har længe gået og samlet inspiration til, hvad jeg vil have i min efterårs(höst)-garderobe, og jeg regner med, at i morgen skal jeg i byen og finde en masse lækkert tøj. Nogle af de ting, der står øverst på min liste er oversize strik, ankelstøvler (støvletter? Kender ikke det svenske ord) og en trenchcoat, som jeg måske også kan bruge til vinter. Men jeg finder garanteret også en masse accesories, som jeg gerne vil have!
Jeg skal nok vende tilbage og fortælle, hvordan det er gået.

Godnat.
Anne V

Mine stilikoner

Her er nogle billeder af mine stilikoner. Jeg bliver inspireret af mange forskellige ting, for eksempel mit elskede modeblad, det danske "Costume", mine veninder og folk på gaden. Men især bliver jeg inspireret af, hvordan disse kendte styler deres tøj:

Mary-Kate og Ashley Olsen
image2   image4
Jeg elsker, at Mary-Kate (til venstre) og Ashley Olsen altid kan få helt enkelt tøj til at se super cool ud. Desuden er de på alder med mig og har nogenlunde samme kropsbygning, hvilket altid er godt at kigge efter, når man er på jagt efter et stilkikon! Ashley er ofte klassisk, mens Mary-Kate styler sine outfits mere rocket (og nogle gange lidt for vildt til min smag...).

 Rachel Bilson
image5   image6
Skuespillerinden fra Orange County har en kropsbygning, der minder rigtig meget om min, og derfor bliver jeg altid inspireret af, hvordan hun klæder sig. Rachel har en feminin stil, men kan til hverdag ofte ses i casual tøj med baggy bukser, striktrøje og cool detaljer, som for eksempel en taske (väska) eller hat.

Helena Christensen
image7 

Den danske tidligere topmodel har en fantastisk stil-sans, og hun ser af en eller anden grund altid godt ud, ligegyldigt om hun er i fantastiske kjoler på den røde løber eller slapper af i jeans og t-shirt. Dét er god stil!


Nyare inlägg
RSS 2.0