Åh, altså. Min kæreste og jeg afsluttede vores "kæreste-dag" med at gå i biografen og se, hvad der åbenbart er blevet årets danske it-film, Flammen og Citronen. Jeg kan kun sige ét: Se den! Det er den dyreste danske produktion nogensinde, og det ses. For dem, der ikke skulle vide det, så handler filmen om nogle af de danske modstandsfolk under 2. Verdenskrig - og vi snakker altså nogle af de allerhårdeste, som tager rundt og henretter folk. Den er utroligt flot lavet, og den er én af den slags film, som på en eller anden måde er hård at se, fordi den river i sjælen. Ligesom Dancer In The Dark og American Beauty. Sådan har jeg det i hvert fald. Ikke at Flammen og Citronen ellers har noget tilfælles med disse to film, men jeg synes, at det menneskelige aspekt er så forbandet rørende; jeg mener, jeg bliver tit rørt i biografen, men jeg har aldrig før grædt. Det gjorde jeg i går. Flere gange. Jeg fik et helt nyt indtryk af, hvor meget 2. Verdenskrig faktisk påvirkede nogle danskere. Det er de helt store følelser, der er i spil, men filmen hverken dvæler ved eller svælger i dem. Fantastisk!
Billede: www.jp.dk, Flammen (Thure Lindhardt) tv. og Citronen (Mads Mikkelsen) th. klædt ud i politiuniformer