anne v

Den svenske top-modebloggerske Elin Kling har en fantastisk stil. Det er ikke altid, jeg selv ville gå med hendes outfits, men hun tør (og gør) det meste. Og så virker hun ret selvironisk, hvilket jeg synes er alfa og omega når det kommer til mode. Det skal ligesom ikke være alt for alvorligt, vel...? Jeg synes, pelskraven her er fantastisk, og jeg har ønsket mig sådan en i lang tid. Hvis så bare Gina Tricot kunne få taget sig sammen til at åbne en butik i Århus også (for ja, det er faktisk der, den er fra!). Og Mango, og Monki, og en ordentlig Topshop.... Og alle de andre. Heldigvis rejser jeg til Argentina på søndag. Tingene skulle være ret billige derovre, og jeg har en lille forhåbning om, at de spanske kæder (her snakker jeg Zara og Mango) også kunne være lidt billigere. Man må nemlig have 2x20 kilo med i bagagen over Atlanten, og jeg regner ikke med at tage så meget med på udrejsen, wink wink...
Frøken Klings cardigan fra H&M synes jeg i øvrigt også er ret fantastisk. Men jeg tror desværre ikke, den ville klæde mig så godt... og dog...? Den ser jo ret fin ud til gråmeleret top og stramme jeans. Og pelskrave, naturligvis!

Jeg har sovet længe! Og det var tiltrængt, skulle jeg hilse og sige. Jeg føler mig som et nyt og bedre menneske, derfor starter vi lige dagen med en omgang inspiration. Billedet her kommer fra The Sartorialist (på style.com), og viser på bedste vis, hvordan det skræddersyede skal mixes med noget, der ser godt brugt ud, for at blive helt rigtigt casual chic. Og det er jo en genial måde at undgå at være overdressed på! Eller underdressed, for den sags skyld (hvis der er noget, der hedder det)... Faktisk helt genialt i de fleste situationer.

Jeg synes altid, det er spændende at sammensætte et outfit (eller flere), så det passer helt perfekt til en bestemt lejlighed. Og nu står jeg faktisk over for lidt af en udfordring. Jeg skal nemlig til fødselsdag i aften, som jeg og min veninde først skal købe ind og derefter lave mad til. Så kommer selve festen, og da jeg skal lave koncert i morgen (som skal forberedes fra klokken et), sover jeg derude. Jeg skal altså have tømmermænds-gearet tøj med også! Og for nemheds skyld vil jeg helst prøve at holde de forskellige outfits i ét, så jeg ikke skal slæbe hele garderoben med. Festen er privat og foregår udelukkende hjemme hos min veninde - altså ingen grund til at tage hensyn til eventuel bytur, når jeg vælger fodtøj. Til gengæld skal vi jo være indendørs hele aftenen (minus sko), og da vi også først skal købe ind, bliver det nok mine lakballerinaer, der (igen igen) er det bedste kompromis. Hvor gerne jeg end ville, er der ligesom ikke så megen grund til at rende rundt i snøresko med 9 cm kilehæl i Bilka, for så at stille dem i entréen, hvor ingen kan se dem. Resten, det vil sige tøjet, svæver stadig lidt i det uvisse. Jeg håber, jeg kan få lagt det endelige resultat op senere... indtil videre er her lidt inspiration til mig selv og andre:

Jo, kærlighedssorger kan tilsyneladende godt vende tilbage...
Jeg har besluttet, at min kur er rødvin og Sex and the City i lange baner - så lige nu sidder jeg i satin og perlekæde (but of course!) og ser Carrie komme over det. Og håber, at jeg også kan. Jeg tror dog, at jeg vælger at tage perlerne af, inden jeg falder i søvn. Igen er det nok noget med fornuft over stil. Godnat.

Bare én dag mere, så er der weekend. Shit, hvor jeg glæder mig. Og på mandag får jeg løn! Indtil videre regner jeg med at weekenden kun skal bruges på afslapning og en lang shoppetur i byen - men man ved jo aldrig... Denne aften skal i hvert fald gå med masser af tv, grøn the og oprydning. Og veninder i telefonen, og hygge, selvfølgelig!
Nåh ja, og så har jeg jo lige opdaget mit nye stilikon, Karla. Bedre sent end aldrig. Selvom jeg må indrømme, at det irriterer mig lidt, når jeg ser op til folk, der er yngre end mig selv. Er det ikke et tegn på, at man er ved at blive gammel? Hvad fanden, man kan vel ligeså godt vænne sig til det...

P.S. Hvis nogen undrer sig over, hvorfor jeg er lidt sur, så er det fordi, jeg netop har opdaget, at jeg ikke har modtaget denne måneds Costume! Hvordan kan det ske? Og hvordan er det gået til, at jeg først opdager det nu?

Jeg har fået en åbenbaring. I fredags, inden jeg tog i byen, lod jeg min veninde lægge make up på mig, fordi hun elsker det og er virkelig god til det. Og det så bare så flot ud! Jeg må og skal begynde at gå mere med make up. Til hverdag har jeg kun mascara på, og en gang imellem hiver jeg så min eneste øjenskygge og rouge frem... det er udvalget af make up på mine hylder. Men det skal være slut nu, i morgen vil jeg investere i eyeliner, mørk øjenskygge og en pensel - det er da en start. Gode venner er uvurderlig inspiration (hvis nogen ikke vidste det)!

Så er det endelig sket. Der er gået hul i mine stramme, sorte Only-bukser, de eneste "skinny jeans" som jeg nogensinde har ejet i mit voksenliv (ja, det kan vi vel godt kalde det, ikke?). Jeg har simpelthen slidt dem op. Det vil sige, sorte og sorte... på det sidste har de fået et hvid-blåligt skær efter at være blevet vasket så mange gange. Og stramme... det var de, da jeg købte dem for to og et halvt år siden, og så lige efter vask. Men halvstramme er de i hvert fald stadig. Problemet er, at jeg er virkelig dårlig til at købe bukser. Jeg orker det bare ikke. De fleste ting kan godt variere lidt i pasformen fra person til person, og det kan man købe uden at prøve først. Jeans skal bare sidde så perfekt, og det er der ikke særligt mange jeans, der gør på mig! Jeg har en meget lille talje og lidt bredere hofter, så derfor kommer bukser altid til at gabe i taljen og stramme ved hofterne. Og jeg har bare hverken tålmodighed eller selvtillid til at stå i timevis foran et spejl i tøj, der sidder dårligt.
På den anden side, så er det jo faktisk et helt år siden, jeg sidst prøvede bukser (ud over et par chinos), så måske skulle jeg lade tvivlen komme jeansene til gode og give det et forsøg. En anden, mere tiltalende, idé fik jeg, da jeg igen så dette fine billede fra The Sartorialist. Jeg elsker sådan mine lyse chinos, og jeg kunne godt tænke mig at tilføje et par sorte til efterårs-garderoben. (Jaja, jeg ved godt, det er en buksedragt på billedet, men det er også mere silouetten, der er interessant...). Forhåbentlig kan jeg finde et par i morgen, hvor jeg for første gang i flere uger skal forsøge mig med noget shopping.

Jeg ville gerne gå rundt og se sådan her ud - ikke hele efteråret, men i hvert fald en brøkdel af det. Outfittet (og bæreren) har en god balance mellem det feminine og det afslappede. Jeg husker ikke, hvem den seje dame er, men hun er en svensk fashionista af en slags, tror jeg nok...

Selvom jeg elsker fine kjoler og såkaldte porno-sko, så er jeg jo unægteligt en stor fan af super afslappet tøj. Men det skal altså helst gøres med stil, hvilket helt klart er et af mine største efterårs-forsætter. Sådan som Alexa her oben. Skønt, skønt outfit. Giv mig en Miu Miu, en eller anden? Jeg har fødselsdag den 17.!
Nu skal jeg falde i søvn til Vild Med Mary på Tv3. Hvor mange gange har man ikke set den? Men det er vel en slags feel good-film. På en måde. Godnat.

Min konstante filosoferen over og søgen efter god personlig stil, startede muligvis dengang jeg så dette billede af Mary-Kate - og Ashley Olsen til et Marc Jacobs-show i 2004. Den dag i dag kan jeg stadig blive helt åndeløs, når jeg ser det, og ønske at jeg havde hele Mary-Kates outfit i skabet. Farverne er jo fantastiske!

Når det kommer til garderobe-planlægning er det ved at være på tide at se frem imod efteråret. Og når det kommer til selvtillid, er min erfaring, at noget af det bedste til at få en til at se klarere på sig selv, er at overveje garderobe og stil - måske give sig selv en mindre make over, som jeg også funderede lidt over forleden. Og så er det jo heldigt, at jeg netop nu er i enormt behov for en oprydning i min garderobe. Jeg ved med andre ord godt, hvad resten af i aften og dagen i morgen skal gå med. Min mentale look book består lige nu af fransk elegance, enkle og afslappede silouetter, kjoler-kjoler-kjoler, masser af sort og en anelse grå, hvid, brun, mørkeblå og andre dæmpede farver. Og så selvfølgelig samtlige af Carries outfits i Sex and the City-filmen.

Billede 1 og 2: The Sartorialist, billede 3 og 4: husker ikke, billeder af Carrie fra Sex and the City - The Movie.

Jeg faldt over disse billeder af Jane Birkin med en flet-kurv over armen og blev helt forelsket i idéen. Der er noget dejligt simpelt over det, og med det rette outfit er det jo stadig super chikt.
Fortsættelse følger...

Da Carrie fuldstændig lukker Mr. Big ude af sit liv i Sex and the City-filmen (som jeg nu har set to gange), beslutter hun sig for at gå efteråret og vinteren i møde med mørkt hår. Lidt drastisk, og helt sikkert ikke første gang, nogen prøver at glemme noget smertefuldt ved at tage afstand til alt det "gamle". Og selvom selv samme Carrie Bradshaw (efter at have fået sit hjerte knust af selv samme Mr. Big) i tv-serien fraråder, at man så meget som nærmer sig en butik, før man har kontrol over sine følelser, ja, så er det netop, hvad jeg har tænkt mig at gøre. Det er på tide, at jeg køber et eller andet, som kan få mig til at føle mig helt speciel. Og det gør jo ikke noget, at min konto ikke bugner. H&M er mit andet hjem, og jeg har fortjent et par fine sko og en kjole!

Denne her pige har været så utroligt meget igennem. Så kan jeg vel også.
Billede: www.olsen-files.com

I ved måske, hvad jeg mener? Jeg tror, hemmeligheden er at få det til at se ud, som om det handler om alt andet end tasken. Som om den bare lige passe bedst til resten. Jeg ville aldrig købe sådan en her, men den ser sandelig flot ud på Elin Kling. Elin har fundet sin på et loppemarked i L.A. hvor hun ferierer for tiden. Jeg er ikke misundelig, jeg er ikke misundelig, jeg er ikke misundelig.
Billede: Style by Kling

Jeg har afleveret to ansøgninger i dag. Jeg fik en ny idé forleden og besluttede mig for at søge noget arbejde som tilkaldevikar i vuggestuer. Til en start. Så må vi se, hvad der sker.
Og Gossip Girl er startet nu. Jeg skal tilbage til tv'et. Og i morgen skal jeg have købt mig et hårbånd. Nej, mange hårbånd!

Rumi fra Fahion Toast er en evig inspirationskilde. Vi taler her om en petite bygget ung kvinde, som ikke er bange for at bryde reglerne for "hvad kan din kropstype bære". Nu har hun selvfølgelig også en ret fantastisk smal krop, som egentlig kan bære det meste - men i bund og grund tror jeg, det handler om attitude. "Hvad kan din attitude bære". Det er hendes mere enkle outfits, der taler mest til min egen stil, men de mere eksperimenterende har fuldstændig samme effekt på mig, som for eksempel Carrie Bradshaws. De minder mig om, at man godt kan være cool og silfuld, selvom man ikke nødvendigvis er dressed to the nines.
Senest har hun fået mig hooked på tanken om et par flade herresko (se sidste billede). Helt fantastisk, hvis I spørger mig. Når jeg tænker på alle de dage, hvor jeg ender med at ligne en biolog på ekskursion, fordi jeg ikke har et par pæne flade sko at bruge til jeans og ender med et par gamle, grå kawasaki'er. Det er simpelthen FOR ofte. Hver gang med det reaultat, at jeg har gået rundt med dukket ryg og en (sikkert synlig) sort sky over hovedet. Det skal være slut. Jeg vil have et par flade herresko. Om ikke nu, så til sensommeren. Punktum.
Billeder: Fashion Toast

---

P.S. Jeg har selvfølgelig ikke noget imod biologer! Jeg er helt for, at man tager praktisk tøj på, når man skal i skoven e.l., jeg vil bare ikke gå rundt sådan inde i Århus midtby...