Good vibrations

image106             image107
image108
H&M har sendt deres forårskollektion på nettet. Jeg kiggede ind i dag og fandt straks 25 ting til ønskelisten - er simpelthen vild med 70'er-blomsterbarns-moden! Og dette outfit er jeg helt ufatteligt opsat på at få fingre i! Især ringen og nederdelen må meget gerne snart ligge klar i min garderobe, til når vejret begynder at blive bedre. Ligesom Nicole Richie og Ashley Olsen vil jeg matche hippie-inspirerede ting med mere nutidige indslag, som her solbrillerne og den grå cardigan, for at gøre looket mere 2007-chic.

Alle delene er fra H&Ms online shop.

Status for udsalg

Det blev ikke til så mange fund fra den liste, jeg havde lavet; nogle butikker har ikke rigtig begyndt udsalget endnu. Selvom jeg må sige, at byen var FULD af mennesker, som skulle ind og bytte julegaver! Men det lykkedes mig da at finde en fin satin-top med en slags blonder og perler på. Virkelig sød og vintage-agtig... Og så fandt jeg en kortærmet top, også i vintage-look, til bare 75 kroner! Et blødt sort tørklæde (H&M standard-model) fik også lov at følge med hjem, og derudover en pung/lille kuverttaske i sort flet med chunky lynlås, som jeg dog ikke er sikker på om jeg vil beholde. Billeder følger senere...

Udsalg!!

I morgen starter udsalget i de fleste butikker, og det er nok også dagen, hvor de fleste skal ind og bytte julegaver. Udsalget er en fantastisk mulighed for at få fingrene i nogle ting, som man længe har kigget på, men ikke haft råd til, og så er det også en mulighed for at købe nogle ting, som man måske ikke liiige står og mangler eller vil komme til at bruge mange gange. For at være forberedt har jeg lavet en liste over de ting, jeg skal kigge efter:

Sort tørklæde - et af de almindelige fra H&M som er skønne, bløde og neutrale. Jeg mangler et tørklæde at have på til min nyindkøbte falske pels.
Hverdagsbluser - enkle langærmede bluser i afdæmpede farver mangler jeg simpelthen hver eneste dag. Jeg må kunne finde nogle fine og billige skjortebluser high street.
Vid nederdel - i en fin farve, a la Mary-Kate Olsen i Nylon (og også gerne en stribet bluse dertil). Simpelthen et must-have til foråret!
Accessories - som for eksempel en taske, der er lidt mere sæsonpræget. En gang imellem må man have lov at skeje lidt ud, og her er udsalget jo perfekt.. Jeg kunne tænke mig en taske med frynser, som jeg kan bruge til forår/sommer, og en stor clutch, som jeg kan bruge til fest.
Festtøj - enten kjoler eller toppe er måske det allerbedste at lede efter på udsalg! Her er der jo tale om tøj, som man ikke bruger så ofte, og som derfor gerne må være mere sæsonpræget. Jeg vil især lede efter en top i vinterens pink og en kjole med pynt eller et fint mønster.

Jeg håber på at finde det meste billigt, da julemåneden som sædvanlig ikke har været mild ved pengepungen...

P.S. Andre ting, som jeg håber at finde i morgen, og som jeg i hvert fald MÅ have til min forårsgarderobe er et smalt taljebælte, en hat i klassisk gangster/herre-model, en lang cardigan, og en top med blonder, som jeg kan have på til julefrokosten i morgen.

Hvornår skal jeg købe julegaver??

image105
Nu er jeg snart alt for stresset til at bevæge mig! Jeg skal arbejde både i dag og i morgen til klokken 22, lørdag fejrer jeg lillejuleaften med min mors familie, og søndag skal jeg arbejde igen til klokken 20! Jeg møder godtnok først klokken 14, men jeg er så træt at jeg næsten ikke orker at stå tidligere op for at købe gaver :S
Bliver nok nødt til det alligevel... Men jeg ville ønske, at der i det mindste ville komme lidt sne. Nu må jeg nøjes med dette billede fra min gamle skole, hvor der altid er så hyggeligt til jul :)

Fake pels indkøbt

image104

Nu har jeg endelig fundet en fake pels på trendsales.dk, pengene er sendt, og nu venter jeg bare på at få pelsen med posten. Jeg er meget spændt på, om den passer i størrelsen, og på i det hele taget på at gå med den! Billedet ovenfor er fra annoncen, og jeg synes, den ser vældig fin ud... Spændende :)

Måske verdens bedste julekalender

image103
Ja, den er god nok: Hver aften fra d. 1. til d. 24. december sender dansk tv3 fire afsnit af Sex and the City! Jeg behøver personligt ikke andet i julesokken...

Jeg vil også have hvide blonder... og forår, tak!

image102
Jeg så dette billede af Ashley Olsen i nyhedsbrevet fra Asos og blev straks helt forelsket i den hvide blondekjole. I H&Ms forårskollektion findes denne lignende, som godt kunne gå hen og blive en af mine favoritter dette forår/sommer.

Jeg ønsker mig...

Sidder netop nu og kigger rundt på H&M's online shop, og gud hvor er der mange fine ting, jeg gerne vil have. Disse fire står allerøverst på ønskelisten (og jeg skulle gerne bære alle fire på samme tid!), så hvis nogen skulle have lyst til at sende mig en lille gave...?
image98image95
   
image96image97
T-shirt, herreafdelingen, 74,50 kr
Hat, herreafdelingen, 79,75 kr
Nederdel, 149 kr
Parkacoat, 249 kr

Danske modeller

Min absolutte favorit for tiden, når der gælder danske modeller, er Christel Winther Petersen. Hun blev nummer tre i Elite Model Look 2003 og har siden lavet mange smukke fotoserier i magasiner over hele verden. Grunden, til at jeg så godt kan lide hende, er, at hun har en helt unik skønhed med sin blanding af klassiske katteøjne og at charmerende mellemrum mellem fortænderne. Og så virker hun bare så ydmyg, nede på jorden og sød, så man ikke kan andet end at elske hende...
image88image89
image92 Billeder: supermodels.nl

Nyt job

Ja, jeg har helt glemt at skrive det, men i mandags fik jeg altså et job, som jeg starter på i dag. Jeg skal være julehjælp i bistroen i Salling (stormagasin) indtil d. 23. december. Jeg skal hjælpe med at anrette smørrebrød og fade til buffeten... Jeg starter i dag klokken 14, og hver dag mandag-fredag er arbejdstiden 14-20. Ville hellere starte  og slutte tidligere, men så kan jeg da fortsætte med at sover længe :)

Jeg elsker... Olsen!

image83
Åh, hvor jeg dog elsker de to Olsen-søstre og deres super flotte stil! Altid, altid inspirerende at kigge på, selv når de ikke har noget på, jeg umiddelbart selv ville gå med - de har bare så meget klasse og personlighed! Igen igen har jeg kigget på nettet efter inspiration, og igen er jeg blevet fuldstændig forelsket i et Ashley-outfit. Behøver jeg forklare yderligere..?

RSS 2.0