anne v

For lige at følge op på gårsdagens indlæg om kropstyper, så lettede det faktisk rigtig meget at få det ud af verden. For sådan føles det nemlig nu; som om det er ude af verden. Da jeg gik rundt inde i byen i dag, følte jeg mig næsten genfødt. Det betyder ikke så meget, om min krop er perfekt - den er jo pæn nok, som den er! Faktisk synes jeg, jeg var lidt pænere i dag. Altså på en anden, mere grundlæggende måde, end når man har dullet sig op i weekenden. Jeg gik trods alt bare rundt i gårdsangersko og vådt hår. Så måske passer det virkelig, at hvis man først selv indrømmer over for sig selv, hvad det er, man ikke kan lide, så betyder det ikke så meget, hvad andre synes. Jeg har i flere år troet, at jeg vidste, hvordan min krop så ud. Men i går indså jeg, at jeg hele tiden har prøvet at vende og dreje mig og bilde mig selv ind, at jeg måske så anderledes ud.  Og jeg har været hunderæd for, at andre skulle indse min "brist" og synes, at jeg var grim. Men nu har jeg ligesom skrevet det ret offentligt. Så hvad er der at være bange for?

---

Udbytte af byturen: En sød, sød sommerkjole (det, man vist ville kalde sun dress på engelsk). Let og hvid og med fine akvarel-agtige blomster. Og så en stor, pudderrosa blomst med både elastik og sikkerhedsnål på, så den kan bruges lidt forskelligt, på tøjet og i håret. Begge (selvfølgelig) fra H&M. Jeg viser billeder i morgen. Nu vil jeg nyde solen!