Kjole og bælte fra H&M, og på fødderne: sorte mary-janes i lak som ikke ses på billedet.
Jeg er lige kommet hjem fra den måske mest akavede fest nogensinde. Jeg var der kun i cirka en time. Som sagt kendte jeg ikke nogen udover hovedpersonen. Der var ikke nogen, der hilste på mig, da jeg ankom, ej heller da vi satte os til bords. Da vi havde været oppe ved buffeten besluttede jeg mig for at introducere mig selv og min ensomme situation til mine borddamer (3 piger, som har kendt hinanden siden folkeskolen). De sagde "hej" (da jeg sagde "hej") og "okay" (da jeg forklarede, hvorfor jeg ikke kendte nogen), så blev der stille, og så snakkede de ellers videre med hinanden indtil en halv time senere, da jeg spurgte, om de vidste, hvornår bussen gik. Siden rejste de sig så fra bordet, og dér sad jeg så alene for bordenden. Da jeg var kommet med bussen ind til byen, var jeg egentlig mest i humør til at drikke nogle øl, så jeg gik rundt i over en time og prøvede at få fat i nogen. Det lykkedes ikke, så jeg købte et blad tog hjem. Og her er jeg så, og jeg er overstrømmende glad! Jeg ved ikke hvorfor. Det er vel det, man kalder overskud. For fanden, jeg har endelig overskud!
