Liste, liste

Inspireret af en af yndlings-bloggerskerne, Michaela, vil jeg begynde at poste nogle af mine mange lister her. Jeg laver lister over stort set alt og glemmer de fleste igen, men på en eller anden måde giver det en form for kontrol-følelse at lave dem, tror jeg. Den første liste har jeg dog ikke selv fundet på - den har jeg fundet på Michaelas blog (se link under Award-indlægget):
Seneste...
... sang du hørte: mig selv, der har gået rundt og sunget Orange Coloured Sky hele dagen.
... film du så: Sex and the City (for anden gang) - hvis det skal være hele filmen.
... mad du spiste: Kim's saltskruer.
... kram: min veninde Ditte, da jeg sagde farvel efter en fantastisk pigeaften i lørdags.
... kys: er tre uger siden nu.
... fest: udover pigeaftenen i lørdags var det en fest (hvor de samme piger også var med) hos en gammel klassekammerat for en lille måned siden.
... følelse: selvtillid.
... skuffelse (frit oversat): at der ikke var de "rigtige" bønnespirer i supermarkedet.
... rejse: hyggelige dage i sommerhus med min egen - og en anden familie.
... glæde: at jeg skal hygge mig med nogle drenge fra min gamle 10. klasse på torsdag.
... drøm: når jeg drømmer, er det om så mange mærkelige og forskellige ting, at det er umuligt at beskrive. Det sidste, jeg husker, er noget med at jeg mødte nogle snowboardere ved nogle vesterhavs-lignende klitter. Det er faktisk først nu, at jeg har opdaget det mærkelige i, at der ikke var sne...
... bog du læste: jeg er i gang med Fru Marie Grubbe af J.P. Jacobsen. Den sidste, jeg læste færdig, var chick lit af højeste kaliber, nemlig Djævlen Går i Prada.
... person du mødte: min familie.
... person du snakkede i telefon med: min eks-kæreste.
... person du fik en sms af: en af føromtalte drenge.
... gang du spiste en 7 Eleven-pølse: det tror jeg aldrig, jeg har gjort.
... gang du var udendørs: for en halv time siden, da jeg var nede at købe ind.
... gang du sov: i nat.
... gang hele din familie spiste sammen: i forgårs, inden de andre tog tilbage til sommerhuset.

Det bliver nok også sidste gang, jeg poster sådan en liste her. Normalt laver jeg nemlig mest lister over shoppe-ønsker, og det anser jeg også selv for at være en del sjovere at læse om. Men jeg kan varmt anbefale at udfylde listen, måske bare for ens egen skyld. Jeg tror, det vil være sjovt at gemme dem på computeren og senere kunne se tilbage på...

Kommentarer

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress: (publiceras ej)

URL/Bloggadress:

Kommentar:

Trackback
RSS 2.0