Sådan bruger du blazerjakken!

Det geniale ved blazeren er, at den stort set kan bruges til alt og af alle. Det kræver bare lidt omtanke.
- Brug blazerjakken som et maskulint indslag til en sød og feminin kjole med for eksempel flæser, blomster eller blonder. Hvis du vil undå, at det bliver for "pænt", så mis-match sættet med nogle lange halskæder og enten Dr. Martens-støvler eller killerheels (a.k.a porno-sko). Kort sagt, tilsæt det voksne lidt barnlig udklædnings-humor á la Luella.
- Skift den almindelige, sorte cardigan, som du har brugt til alle "jeans og t-shirt"-sæt siden folkeskolen, ud med blazerjakken. Det løfter med det samme sættet og giver det et mere stilfuldt præg. Prøv igen at blande stilarterne og vælg enten skinny jeans og en t-shirt med print eller 70'er-jeans med brede ben og en feminin blondebluse. Eller kør den klassiske stil med bootcut-jeans og en helt enkel t-shirt (og en Birkin-taske, hvis du skulle være så heldig at eje sådan en). Mulighederne er uendelige!
- Udnyt at blazeren er cool i sig selv og brug den som jakke til stort set alle dine sommeroutfits. Om det så er en gulvlang kjole eller afklippede denimshorts og en hvid tanktop, vil det gøre ethvert outfit lidt mere "påklædt". Det tager den værste surfer/klip-klapper-følelse, som mange sommeroutfits hurtigt ender med. Og så undgår du mange tøjskift i løbet af en dag, fordi det du ligger på græsplænen i, ikke er noget, du vil vise dig i supermarkedet i.
- En nem måde at give dit look et casual stylet præg på: køb blazeren lidt for stor og smøg ærmerne op. Så vil det se ud, som om du bare lige fandt den i din kærestes skab og tog den på. For helt ærligt, så meget tænker vi jo ikke over vores tøj, vel...?
Billede: www.olsen-files.com
Det er vist på tide

Billede: HBO
Bye bye
Nej, nu har jeg besluttet mig! Min blomstrede kjole og den gulvlange kjole (begge H&M) ryger tilbage. Den gulvlange får jeg bare ikke brugt, selvom den er virkelig flot - den sidder ikke særlig godt på mig, og derfor føler jeg mig ikke godt tilpas i den. Den blomstrede har jeg jo været vældig glad for i teorien, men nogle gange må man bare indse, når noget ikke sidder godt nok til at blive brugt. Jeg fik et tip om at sprøjte hårlak under skørtet, men jeg er bange for, at det vil ødelægge stoffet, da det er polyester. Og desuden tror jeg, det bliver for varmt at gå rundt i det syntetiske stof til sommer. Selvom det skærer lidt i hjertet... jeg kan virkelig godt lide den kjole! Nogen tips til, hvor jeg kan finde noget lignende?
15 +
Det ser ud til at blive rigtig varmt i dag. Ærgerligt at jeg ikke har noget forårstøj. Ja, jeg skulle jo pakke sommergarderoben ud i går, og jeg fik da også hentet sækken i kælderen - desværre havde jeg nok haft et lidt urealistisk billede af, hvad der egentlig gemte sig i den sæk. I mit hovede måtte der mindst ligge et dusin glemte skatte dernede, i virkeligheden var det "bare" nogle sommerkjoler og et par enkelte stropbluser. Ikke noget at skrive hjem om. Og slet ikke noget at tage frem, når det stadig kun er medium-varmt udenfor. Øv.
En af disse dage...

Billede: sidste ås sommerferie på Cypern. Sommermad.
Garderobe: status

Og jeg er endnu ikke nået til bukser og kjoler. Det ordner jeg på mandag, og jeg er fast besluttet på at det skal være lige så seriøst!
For at tage shopping-glæderne lidt på forskud købte jeg allerede i sidste uge denne super fine kjole fra Vero Moda til kun 198 kr (hjertet er ikke på)...
...Yaaay altså, jeg kan slet ikke beskrive, hvor dejligt det føles kun at have ting som passer en ordentligt!! Nu har jeg i efterhånden lang tid haft a closet full of clothes and nothing to wear - og jeg lyver ikke, jeg har haft en reel tøjkrise hver eneste morgen, fordi det meste af mit tøj ikke passede mig rigtigt. Og selvom jeg har meget færre ting nu, føler jeg mig lettet. Jeg kan næsten ikke vente med at ordne resten. Det føles for fanden næsten som terapi - prøv det!
Billede: www.costume.dk