Dovenskab

Åh, hvad man ikke gør for at slippe for at gøre noget andet, som man ikke rigtig har lyst til. Lige nu sidder jeg for eksempel i totalt mørke på mit værelse, kun fjernsynet er tændt. Nej, det er ikke fordi, jeg har glemt at betale el-regningen. Og det er faktisk heller ikke sådan, at jeg er fanatisk miljø-forkæmper og nægter at tænde så meget som en sparepære (det ville heller ikke give så meget mening, jeg mener med fjernsynet, vel?). Næh, sagen er, at pæren i loftslampen sprang for en måned siden - eller er det efterhånden to - og jeg er simpelthen for doven til at gå hele vejen ned i kælderen for at finde en ny pære og skifte den. Og om lidt vil jeg putte neglelak på tæerne og drikke en kop grøn te, mens det tørrer - bare for at udskyde tandbørstningen. For jeg synes simpelthen, det er så kedeligt! Men god aften til alle jer, der sidder og læser blogge, fordi i liiige skal have fem minutters pause fra eksamenslæsningen. Eller opvasken. Eller noget.

P.S. Jeg havde tænkt mig at sætte et fint modefoto ind idet her indlæg. Jeg ledte i cirka halvandet minut. Så gad jeg ikke mere.

Kommentarer

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress: (publiceras ej)

URL/Bloggadress:

Kommentar:

Trackback
RSS 2.0