Spænd hjelmen!


Billede: Vélo Vogue (San Fransiscos pendant til (og inspireret af) Copenhagen Cycle Chic)

Modedullen har skrevet et indlæg om et emne, som faktisk fylder meget i min bevidsthed, nemlig brug af cykelhjelm. Og nu kommer så min lille opfølger.
Jeg bruger altid cykelhjelm. Det er ikke ensbetydende med, at jeg kan lide at have den på, eller synes at det ser specielt smart ud. Men jeg gør det, fordi jeg sætter pris på mit hovede og mit liv og på ingen måde vil risikere det i "den gode stil"s navn. Desuden tager jeg også en regnjakke på, når det regner. Jeg ser den ikke nødvendigvis som en del af et look, men som en beskyttelse deraf - ligesom jeg ser cykelhjelmen som noget ekstra, jeg tager på, når jeg står på cyklen.
Min far blev kørt ned for omkring 10 år siden. Hans cykelhjelm flækkede fuldstændig, og han fik at vide, at hvis han ikke havde haft den på, havde han ikke overlevet. For få timer siden blev han kørt ned igen. Han holdt stille i et kryds og blev påkørt af en højresvingende lastbil, hvis trailer han først røg op på og derefter slæbt 20 meter under, før chaufføren opdagede det og stoppede. Heldigvis havde han hjelm på. Og han er sluppet med et brækket ribben og nogle knubs.
Men shit, altså. Få nu for helvede de hjelme på! Jo flere, der gør det, jo mindre pinligt er det. Det kan godt være, det ødelægger det romantiske billede af vind i håret og free spirited-bohemeliv - men det kan man sgu da skabe så mange andre steder. For fanden. Jeg er rystet og oprørt. Udråbstegn!

Kommentarer
Postat av: Modedullen

Sådan Anne - fedt indlæg! Tak for det!



Og jeg kan se, at du har meget vægtige, personlige grunde til at bruge cykelhjelm. Jeg glemmer den aldrig igen. Selvom jeg stadig hader den...



mvh

Mette / Modedullen

2008-09-18 @ 21:11:39
URL: http://www.modedullen.blogspot.com
Postat av: Anne

Mette: Tak :) Jeg bliver så forbandet ærgerlig over, at der skal sådan noget til, før man forstår, hvor galt det kunne gå. Men jeg har også være rigtig træt af min på det sidste, så på en måde var det også et wake up call for mig!

Og helt sindssygt skæbne-agtigt, at det skulle ske lige efter dit indlæg...

2008-09-18 @ 21:20:47
URL: http://annev.blogg.se/
Postat av: Jeanne

Hold da op hvor voldsomt, håber han er okay :)

Jeg har også tænkt mig at købe en cykelhjem, for hvis du ligger under en bil, er dit blodige hoved nok knap så fashionabelt!

I KBH cykler folk desuden fuldstændigt vanvittigt - man burde lave køreprøver til en cykel.



Efterhånden kan man jo også få sig nogle ret fikse cykelhjemle

2008-09-19 @ 00:18:20
URL: http://jeannedr.blogspot.com/
Postat av: Anne

Jeanne: Ja, hvis det kommer til, at man ligger der, er man nok ret ligeglad med, hvordan ens hår sidder. Og tak, han er okay og i live - heldigvis!

Jeg synes også, det er ærgerligt, at man ikke ser flere cykelhjelme på en side som Copenhagen Cycle Chic. Det kunne da være med til at ændre den almene opfattelse.

2008-09-19 @ 08:40:03
URL: http://annev.blogg.se/
Postat av: E

jeg vil i så fald gerne opfordre dig til at sende din historie, et meget tungtvejende argument for at bære cykelhjelm, til copenhagen cycle chic. han kan selvfølgelig poste de billeder han vil, men tænk hvis nu, det kunne overbevise nogen.

2008-09-20 @ 19:05:56
Postat av: Mikael

Som manden bag copenhagen cycle chic er jeg først og fremmest en film instruktør og fotograf. Men siden jeg begyndt at blogge om cykling i KBH på cphcyclechic.com og copenhagenize.com har jeg skam også sat mig godt og grundigt ind i cykelhjelm sagen.



jeg har brugt 6 måneder på at læse stort set alle de videnskabelige undersøgelser om cykelhjelm fra hele verden over de sidste 20 år. jeg har snakket med verdens førende eksperter i cykelhjelme. jeg har interviewet folk som designer cykelhjelme.

tættere på en ekspert på området kommer I aldrig.



min konklusion er den samme som alle andre der sætter sig ind i sagen. nemlig at cykelhjelmen er ikke designet til at redde liv eller beskytte hovedet mod andre end skræmmer eller ikke-livstruende skader.



en hjelm er designet og testet til at beskytte hoved i solo-ulykker hvor hovedet rammer lige på underlaget. ikke på siden. ikke på baghovedet.



i en ulykke hvor cyklen er ramt af en bil er der ingen cykelhjelm i verden som vil hjælpe. din far var superheldig og det er fantastisk. men hjelmen hjalp ikke. det vil være ret umuligt ifølge eksperterne.



mange undersøgelser viser at cykelhjelmen forhøjer faktisk risikoen for hjerneskader.



og promovering af cykelhjelme og/eller lovgivning er den sikreste måde at slå en cykelkultur ihjel. skræmmekampagner 'brander' cykling som 'farlig'. det er langt farligere at være fodgænger eller bilist.



danmark er det sikreste sted i verden at cykle. derfor på copenhagen cycle chic viser jeg ikke cykelhjelme. jeg viser cykling for hvad det er: sundt, lækker, dejlig, sikkert. jeg viser de trygge cyklister som stoler på deres egne evner og som passer på. dem som cykler med stil men som også cykler klogt.



jeg vil under ingen omstændigheder være med til at promovere frygt og cykelhjelm propaganda.



folk som promovere cykelhjelme sælger cykelhjelme.

folk som promovere cykling sælger cykling og sundhed.

jeg holder mig til den sidste.



www.cykelhjelm.org er det største dansk website om cykelhjelme med en helvedes masse videnskabelige bevis. der er også et menupunkt om myten om "en cykelhjelm reddet mit liv".



jeg elsker kbh og kbh'er og vores cykelkultur og jeg gør alt i min magt for at sælge cykling, sundhed og style. det bliver jeg ved med. uden cykelhjelm.

2008-10-02 @ 20:57:29
URL: http://copenhagencyclechic.com
Postat av: Anne

Mikael: Jeg har læst den med "Cykelhjernen beskytter bedre end cykelhjelmen". Det er muligt, at cykelhjelmen ikke redder dit liv, hvis du får 5 tons ned over hovedet - det er jeg helt med på. Men man kan altså godt blive væltet og slå hovedet ind i et eller andet. Og jeg køber stadig ikke den med, at promovering af brug af cykelhjelm skaber frygt og gør, at folk ikke cykler. Det kan godt være, det er fakta, men så er der eddermanme noget galt med folks mentalitet - og så er det den, der skal ændres!

Folk må for min skyld selv om,om de bruger cykelhjelm. For mit eget vedkommende har jeg to gange været uheldig og faldet på cykel og slået hovedet i jorden. Jeg er ret glad for, at jeg havde hjelm på i de tilfælde! Og det kan godt være, at du tror, jeg kører fuldstændig uden omtanke, fordi jeg har hjelm på. Det kan jeg så hilse dig og sige, at jeg ikke gør. Jeg er en ualmindeligt hensynsfuld og forsigtig cyklist. Og jeg cykler med nøjagtig ligeså meget stil som dem, du viser på din side. At jeg så på grund af et stykke hovedbeklædning nok aldrig ender der, må jeg vel leve med.

I mine øjne er en cykelhjelm IKKE det modsatte af sundhed. Og jeg fatter ikke, hvorfor det kan være så vigtigt at modarbejde det. Men lad mig lige sige det igen: Man kan godt BÅDE være sund og fri og glad på cykel, selvom man bruger cykelhjelm!

2008-10-02 @ 22:43:45
URL: http://annev.blogg.se/
Postat av: Anne

Tilføjelse:

Jeg mener ikke decideret "modarbejde". Det, jeg mener, er, at jeg ikke forstår, hvorfor man af princip for alt i verden vil undgå at vise cykelhjelme!

2008-10-02 @ 22:50:05
URL: http://annev.blogg.se/
Postat av: Grith

CYKELHJELM KUNNE HAVE SPARET MIG FOR 3 MDR. SYGEMELDING

Jeg kan kun være enig med Anne og anbefale cykelhjelmen.

For 4½ år siden, gled min cykel ud på noget is, og jeg knaldede baghovedet i asfalten. Jeg kørte ikke mere end 5-10 km. i timen.

Jeg fik en hjernerystelse af balancecentret og lå syg i 3 mdr., bl.a. tog det 6 uger, før jeg kunne gå mere end 1 km.

Det var enormt kedeligt og enormt frustrerende, og det kunne have været undgået, hvis jeg havde haft hjelm på.



Mht. Mikael og Annes debat, så har jeg også set cykelhjelm.org, I mine øjne signalerer hjelmen ikke, at det er farligt at køre på cykel.

Jeg kan kun give Anne ret i, at folk må selv om, hvor vidt de vil køre med hjelm. Men det henleder mine tanker på en anden hjemmeside: http://www.darwinawards.com/



MVH Grith

2008-10-18 @ 07:12:42
URL: http://annev.blogg.se/

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress: (publiceras ej)

URL/Bloggadress:

Kommentar:

Trackback
RSS 2.0