anne v

Så er det endelig sket. Der er gået hul i mine stramme, sorte Only-bukser, de eneste "skinny jeans" som jeg nogensinde har ejet i mit voksenliv (ja, det kan vi vel godt kalde det, ikke?). Jeg har simpelthen slidt dem op. Det vil sige, sorte og sorte... på det sidste har de fået et hvid-blåligt skær efter at være blevet vasket så mange gange. Og stramme... det var de, da jeg købte dem for to og et halvt år siden, og så lige efter vask. Men halvstramme er de i hvert fald stadig. Problemet er, at jeg er virkelig dårlig til at købe bukser. Jeg orker det bare ikke. De fleste ting kan godt variere lidt i pasformen fra person til person, og det kan man købe uden at prøve først. Jeans skal bare sidde så perfekt, og det er der ikke særligt mange jeans, der gør på mig! Jeg har en meget lille talje og lidt bredere hofter, så derfor kommer bukser altid til at gabe i taljen og stramme ved hofterne. Og jeg har bare hverken tålmodighed eller selvtillid til at stå i timevis foran et spejl i tøj, der sidder dårligt.
På den anden side, så er det jo faktisk et helt år siden, jeg sidst prøvede bukser (ud over et par chinos), så måske skulle jeg lade tvivlen komme jeansene til gode og give det et forsøg. En anden, mere tiltalende, idé fik jeg, da jeg igen så dette fine billede fra The Sartorialist. Jeg elsker sådan mine lyse chinos, og jeg kunne godt tænke mig at tilføje et par sorte til efterårs-garderoben. (Jaja, jeg ved godt, det er en buksedragt på billedet, men det er også mere silouetten, der er interessant...). Forhåbentlig kan jeg finde et par i morgen, hvor jeg for første gang i flere uger skal forsøge mig med noget shopping.