Kunsten at bedrage sig selv

I løbet af min karriere som læser af diverse dame- og modemagasiner har jeg taget en ret stor del af "Hvilken type er du?"-tests. Min favorit er og har altid været dem, der omhandler mode og stil. For selvom jeg godt ved, at man ikke kan kategorisere personer så firkantet, som det ofte er i disse test, så bliver jeg uvægerligt lokket til, ved udsigten til at blive lidt klogere på mig selv. Og vigtigere endnu; præcis som jeg nok inderst inde altid håber, at et nyt par sko eller en ny kjole kan ændre hele mit liv, så har jeg nok også altid en lille forhåbning om, at når jeg har svaret på spørgsmålene og fundet min "stiltype", så vil hele min garderobe pludselig falde på plads og samtidig fremtrylle en masse lejligheder og sociale sammenkomster, hvor jeg kan bruge denne fantastiske garderobe (og jeg behøver ikke engang at løfte røret og ringe til mine venner...).
Altså... min pointe er, at selvom jeg ved hver ny test ender på noget i stil med "trendy" eller "rock chic", så ved jeg godt inderst inde, at hvis jeg havde svaret ærligt på spørgsmålene, så ville jeg havne på noget i retning af  "enkel", "klassisk" eller "feminin". Og tit sker der det samme, når jeg shopper; jeg kommer hjem med noget i førstnævnte stil, men synes i sidste ende alligevel aldrig, at jeg har noget, jeg har lyst til at have på.
Men så var det, at der for et par måneder siden var en artikel i Costume om stiltyper. Den mindede lidt om de mange andre tests, men i dette tilfælde var spørgsmålene taget ud af ligningen, og kun de fire stil-beskrivelser var tilbage. Det var altså ikke en test. Og det tillod mig ligesom at få en aha-oplevelse, for her læste jeg pludselig en beskrivelse, der var LIGE MIG! Og jeg kunne ikke snyde eller noget. Artiklen er lavet til en test, som du finder på internettet her. Men pas på: tests giver som sagt mulighed for snyd og fejl i mellemregningerne...

Kommentarer
Postat av: Anne Sofie

Må lige høre, hvem du var - altså stiltypen? Læste også artiklen.

Skøn blog - meget simpel og dejlig at læse. :)

2008-05-20 @ 22:02:08
URL: http://chiccommeuneparisienne.blogspot.com/
Postat av: Anne Sofie

(Ps. Jeg mener "simpel" som en kompliment - den er dejligt nem at overskue. :))

2008-05-20 @ 22:04:10
Postat av: Anne

Anne Sofie: Jeg var den underspillede type! På en måde var det lidt en lettelse at se den beskrivelse, da jeg aldrig rigtig har passet helt ind i nogen af de andre (selvom det selvfølgelig er en lidt overfladisk ting...) :) Hvad var du?

Og mange tak, det er altid dejligt at få komplimenter for bloggen!

2008-05-21 @ 09:21:43
URL: http://annev.blogg.se/
Postat av: Anonym

Okay :) Det er da altid rart at blive klogere på sin egen stil, så er risikoen for fejlkøb lidt mindre. :) Jeg har heller aldrig passet ind under nogle af kategorierne, men i Costumes kom jeg da lidt tættere på et svar. Jeg er en blanding mellem den underspillede (passer med alt undtagen noget af tøjet) og rockchic tilsat feminine elementer. Det gjorde mig måske ikke meget klogere, men det hjalp da lidt. :)

2008-05-21 @ 20:34:17

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress: (publiceras ej)

URL/Bloggadress:

Kommentar:

Trackback
RSS 2.0