anne v

Jeg har jo egentlig været hjemme siden i lørdags. Men jeg har prøvet og prøvet at finde på noget at skrive, og det er ligesom om, bloggen ikke rigtig trækker. Der er vel sket et eller andet inden i mig, imens jeg var væk. Og nu føler jeg ikke, jeg kan forlige mig med rollen som modeblogger mere (hvis man da nogensinde har kunnet kalde mig det - altså modeblogger). Jeg læser stadig med på en masse blogge, og min trang til at shoppe og surfe efter inspiration er bestemt heller ikke blevet mindre. Det er selve formidlingen, det kniber med. Det er bare ikke længere mig at skrive denne blog. Det er meget muligt, at jeg en dag starter en anden blog, men i så fald skal det være med et lidt andet indhold. Mindre af det, jeg startede bloggen for at skrive om, og mere af det, jeg efterhånden begyndte at skrive om. Det føles vel nærmest, som om denne blog, og det, jeg har gået igennem, mens jeg har skrevet den, er et kapitel i mit liv, som er slut nu. Og det har været helt fantastisk at have bloggen (og dens læsere) at dele det hele med. Derfor er jeg glad for at kunne slutte nu. Af samme grund har jeg besluttet ikke at slette bloggen, men lade den stå, som den er nu - med dette indlæg som det formentlig sidste. For de fås skyld, som skulle have lyst til at genlæse et enkelt indlæg eller to en gang imellem. Men først og fremmest for min egen.

Så rejser jeg! Find mig i Kastrup iført trenchcoat og store solbriller. Eller i hvert fald det første. Og find nu ikke en ny, mens jeg er væk - promise?

Jep, jeg skal til Argentina i to uger. Jeg får nok ikke rigtig mulighed for at skrive derovrefra, men jeg håber på at få taget nogle billeder som jeg kan poste, når jeg kommer hjem. Det er samtidig det længste, jeg har været væk fra bloggen (og resten af blog-verdenen), så det bliver spændende at se, hvordan det bliver. Vejret i Buenos Aires er lige nu forårs-agtigt, og længere nordpå, hvor jeg også skal hen, er det op imod 30 grader!! Hvilket betyder mulighed for at finde sommertøjet frem fra gemmerne. Desuden kommer min nye taske fra Zara med (den på ovenstående billede fra Style by Kling). Den er perfekt til shopping og sightseeing i fremmede lande, da den både er lille (nem at presse ned i kufferten), særdeles rummelig (plads til alle vigtige ting) og har en lang skulderrem (across the body er ligesom lidt mere sikkert end de små remme over den ene skulder). Og så er den bare fin. En slags rocket udgave af den klassiske quiltede Chanel. What's not to like?

Den svenske top-modebloggerske Elin Kling har en fantastisk stil. Det er ikke altid, jeg selv ville gå med hendes outfits, men hun tør (og gør) det meste. Og så virker hun ret selvironisk, hvilket jeg synes er alfa og omega når det kommer til mode. Det skal ligesom ikke være alt for alvorligt, vel...? Jeg synes, pelskraven her er fantastisk, og jeg har ønsket mig sådan en i lang tid. Hvis så bare Gina Tricot kunne få taget sig sammen til at åbne en butik i Århus også (for ja, det er faktisk der, den er fra!). Og Mango, og Monki, og en ordentlig Topshop.... Og alle de andre. Heldigvis rejser jeg til Argentina på søndag. Tingene skulle være ret billige derovre, og jeg har en lille forhåbning om, at de spanske kæder (her snakker jeg Zara og Mango) også kunne være lidt billigere. Man må nemlig have 2x20 kilo med i bagagen over Atlanten, og jeg regner ikke med at tage så meget med på udrejsen, wink wink...
Frøken Klings cardigan fra H&M synes jeg i øvrigt også er ret fantastisk. Men jeg tror desværre ikke, den ville klæde mig så godt... og dog...? Den ser jo ret fin ud til gråmeleret top og stramme jeans. Og pelskrave, naturligvis!

Jeg har sovet længe! Og det var tiltrængt, skulle jeg hilse og sige. Jeg føler mig som et nyt og bedre menneske, derfor starter vi lige dagen med en omgang inspiration. Billedet her kommer fra The Sartorialist (på style.com), og viser på bedste vis, hvordan det skræddersyede skal mixes med noget, der ser godt brugt ud, for at blive helt rigtigt casual chic. Og det er jo en genial måde at undgå at være overdressed på! Eller underdressed, for den sags skyld (hvis der er noget, der hedder det)... Faktisk helt genialt i de fleste situationer.

Altså. Jeg ved fandme ikke, hvad jeg skal skrive om, så jeg vurderer, at det er bedre at lade være. Men jeg syntes lige, jeg ville lægge en lille besked - bare så I ved, at jeg er i live. Og jeg prøver at finde på et eller andet spændende at vende tilbage med snart.

(Selv overskriften har jeg brugt før. Fandme.)

Jeg synes altid, det er spændende at sammensætte et outfit (eller flere), så det passer helt perfekt til en bestemt lejlighed. Og nu står jeg faktisk over for lidt af en udfordring. Jeg skal nemlig til fødselsdag i aften, som jeg og min veninde først skal købe ind og derefter lave mad til. Så kommer selve festen, og da jeg skal lave koncert i morgen (som skal forberedes fra klokken et), sover jeg derude. Jeg skal altså have tømmermænds-gearet tøj med også! Og for nemheds skyld vil jeg helst prøve at holde de forskellige outfits i ét, så jeg ikke skal slæbe hele garderoben med. Festen er privat og foregår udelukkende hjemme hos min veninde - altså ingen grund til at tage hensyn til eventuel bytur, når jeg vælger fodtøj. Til gengæld skal vi jo være indendørs hele aftenen (minus sko), og da vi også først skal købe ind, bliver det nok mine lakballerinaer, der (igen igen) er det bedste kompromis. Hvor gerne jeg end ville, er der ligesom ikke så megen grund til at rende rundt i snøresko med 9 cm kilehæl i Bilka, for så at stille dem i entréen, hvor ingen kan se dem. Resten, det vil sige tøjet, svæver stadig lidt i det uvisse. Jeg håber, jeg kan få lagt det endelige resultat op senere... indtil videre er her lidt inspiration til mig selv og andre:

I indlægget herunder blev jeg spurgt, hvordan jeg har tænkt mig at bruge H&M-vesten. Det, jeg har tænkt mig, er egentlig bare at bruge den til det samme, som "man" hidtil har brugt de kortere og mere fittede veste til; nemlig til at danne en lag på lag-stil. Jeg er simpelthen blevet så træt af de små veste, og jeg er vild med denne model, som er lidt mere oversized maskulin, hvilket jeg generelt virkelig godt kan lide. Jenny (som i øvrigt har en meget inspirerende blog) har en hvid ærmeløs blazer fra Zara, som hun blandt andet har brugt over et helt almindeligt "top og nederdel"-sæt. I dette tilfælde er den - sammen med støvlerne - en cool kontrast til det lidt mere pigede. Alexander Wang har i sin aw08-kollektion parret den ærmeløse blazer med stramme bukser, løs top, strikket hue og sko med lynlås. Til de lidt grungy ting giver den en god kontrast i en mere skræddersyet retning, og sådan vil jeg helt sikkert også bruge min! (Sagde jeg så, som om den allerede var i hus. Jeg krydser stadg fingre...)

Det er sjældent, jeg bruger ordet "craving", af den simple grund at det er sjældent, jeg virkelig føler sådan (hvis vi altså lige ser bort fra en næsten daglig hunger efter junk food). Men denne vest fra H&M, som vel nærmest er en ærmeløs blazer, må jeg bare eje! Her er tale om craving af høj kaliber. Jeg håber på at kunne finde den, når den engang kommer i butikkerne. Og at den også er pæn på mig, selvfølgelig. Den må blive en undtagelse fra min personlige prøvelse: at shoppe mindre i H&M. Ja, det har jeg altså alligevel sat mig for...

P.S. Jeg vil lige indskyde, at med hensyn til maden så får cravings altså lov til at forblive cravings i de fleste tilfælde. Jeg spiser ikke junk food hver dag. Så ved I også det.

Det der med vuggestue-påklædning spøger stadig i mit hovede, for jeg kan bare ikke klare at rende rundt i de samme uklædelige jeans ret meget længere. Betegnelsen "jeans" er i virkeligheden alt for flatterende i det her tilfælde - jeg taler om mine to par grå bukser fra Only, som er alt for løse og får mine ben til at se helt overdimensionerede ud. De burde betegnes "cowboybukser", det giver ligesom et helt andet billede for det indre blik, ikke? Dette billede giver måske et billede af, hvor løse bukserne er, selvom det overhovedet ikke viser, hvordan de ser ud i oprejst tilstand. Men så ved I da, hvilke bukser jeg snakker om...
Det korte af det lange er, at jeg tror, jeg har fundet løsningen: tights. De er praktiske og behagelige. Sorte bomulds-tights under en t-shirt-kjole, eller bare en almindelig kjole. Det burde det i hvert fald være lunt nok til i et stykke tid endnu. Så jeg skal have købt mig nogle flere tights, og så skal jeg på jagt efter nogle lange t-shirts og korte kjoler (også bare sådan mere generelt...). En tredje fordel ved tights er, at man ikke er så øm over dem. For man kan godt regne med, at der ikke går mange minutter, før der er snot eller savl et eller andet sted. Og så er det altså træls at have taget sine pæne, nye bukser på. Jeg taler af erfaring!
Billeder: www.olsen-files.com og Flest Skor Vinner. Bemærk, at jeg selvfølgelig hverken har tænkt mig at indføre platform heels eller cigaretter i vuggestuen...

Elle er nu indkøbt, og jeg går hermed i hi i mindst et par timer.

Der er mange ting, jeg gerne vil købe. Og de fleste af dem er jeg desværre nødt til at forbyde mig selv - så velhavende er jeg jo ikke. Men et sikkert køb i morgen er det første eksemplar af dansk Elle! Jeg glæder mig virkelig til at se, hvordan det bliver. Et af mine yndlings-magasiner i bunkerne herhjemme er et tysk Elle, som jeg købte i Berlin tidligere på året. Til gengæld har jeg ikke været så imponeret af den britiske udgave førhen, men det er altså også over et år siden, jeg købte et, og jeg får regelmæssigt inspiration fra hjemmesiden nu. Kort sagt er det helt sikkert, at tvivlen (og nysgerrigheden) kommer den danske udgave tilgode. Og jeg glæder mig!

Jo, kærlighedssorger kan tilsyneladende godt vende tilbage...
Jeg har besluttet, at min kur er rødvin og Sex and the City i lange baner - så lige nu sidder jeg i satin og perlekæde (but of course!) og ser Carrie komme over det. Og håber, at jeg også kan. Jeg tror dog, at jeg vælger at tage perlerne af, inden jeg falder i søvn. Igen er det nok noget med fornuft over stil. Godnat.

Modedullen har skrevet et indlæg om et emne, som faktisk fylder meget i min bevidsthed, nemlig brug af cykelhjelm. Og nu kommer så min lille opfølger.
Jeg bruger altid cykelhjelm. Det er ikke ensbetydende med, at jeg kan lide at have den på, eller synes at det ser specielt smart ud. Men jeg gør det, fordi jeg sætter pris på mit hovede og mit liv og på ingen måde vil risikere det i "den gode stil"s navn. Desuden tager jeg også en regnjakke på, når det regner. Jeg ser den ikke nødvendigvis som en del af et look, men som en beskyttelse deraf - ligesom jeg ser cykelhjelmen som noget ekstra, jeg tager på, når jeg står på cyklen.
Min far blev kørt ned for omkring 10 år siden. Hans cykelhjelm flækkede fuldstændig, og han fik at vide, at hvis han ikke havde haft den på, havde han ikke overlevet. For få timer siden blev han kørt ned igen. Han holdt stille i et kryds og blev påkørt af en højresvingende lastbil, hvis trailer han først røg op på og derefter slæbt 20 meter under, før chaufføren opdagede det og stoppede. Heldigvis havde han hjelm på. Og han er sluppet med et brækket ribben og nogle knubs.
Men shit, altså. Få nu for helvede de hjelme på! Jo flere, der gør det, jo mindre pinligt er det. Det kan godt være, det ødelægger det romantiske billede af vind i håret og free spirited-bohemeliv - men det kan man sgu da skabe så mange andre steder. For fanden. Jeg er rystet og oprørt. Udråbstegn!

Når jeg har fri klokken tolv i dag, kan jeg virkelig slappe af. Så skal jeg nemlig ikke på arbejde før fredag morgen klokken kvart over ti. Hurra!